Holdtræning

GLA:D Ryg:


Formålet med Gla:D ryg er at patienterne får viden og redskaber, der hjælper dem til færre rygsmerter, og til at fungere bedre med de smerter der er.


Forløbet omfatter en indledende og afsluttende individuel konsultation, hvor deltagerens udgangspunkt og målsætning fastsættes og nytten af forløbet evalueres.


Dertil kommer to sessioner med patientuddannelse på hold, hvor deltagerne lærer om ryggen, hvorfor rygsmerter opstår og hvad man kan gøre for at få en bedre ryg, der bedre klarer hverdagens krav.


Træningen foregår to gange om ugen i otte uger. Øvelserne kan udføres med forskellig sværhedsgrad og tilpasses den enkelte deltager. Deltagerne arbejder med at opnå større variation i ryggens bevægelser,  så brug af ryggen bliver mindre ensidig, og med at få tillid til at bevæge sig naturligt og frit.


Både uddannelse og træning foregår i grupper,  hvor deltagerne har mulighed for at dele erfaringer og lære af hinanden. Undervejs drøfter deltagere og underviser muligheder for at være fysisk aktiv ud over træningen, så effekten af  Gla:D ryg kan fastholdes efter forløbet er slut.


Pris for hele forløbet ca. 2800 kr (Sygesikringen Danmark yder tilskud på ca 50 %)

Ryghold:


Rygholdet er opbygget således at der fra starten lægges vægt på den simple og grundlæggende stabilitet. Træningen foregår på hold af maks 8 deltagere, hvor der trænes sammen med fysioterapeuten i 45 min. Træningen og øvelserne tilpasses individuel, og der vil udover træning blive vejledt i optimale bevægelser ved daglige gøremål samt guidning i forhold til gode rygøvelser der kan laves i hjemmet.


Pris 100 kr pr. gang ( Sygesikringen Danmark yder tilskud på 50 %)

Nakke/skulderhold:


Træningshold med fokus på at styrke nakke og skulderregionen.


Fokusområder i træningen:

Kropsholdningskorrigerende øvelser

Stabiliserende øvelser for skulder og nakke samt let coretræning.

Muskelstyrkende øvelser med mange forskellige redskaber og egen kropsvægt.


Træningen indeholder opvarmning på cykel, gangbånd, crosser eller stepper. Der vil også være fælles opvarmning specifik for skulder og nakke og øvre ryg.


I træningen benytter vi egen kropsvægt, håndvægte, elastikker, bolde, balancebræt og maskiner. Alt afhængig af og individuelt tilpasset hvilke udfordringer du har med nakke og skulder.


800 kr for 8 lektioner a’ 60 min (Sygesikringen Danmark yder tilskud på ca 50%)

Krop i bevægelse:


Krop i bevægelse er holdet til dig der gerne vil sætte fokus på gennereltræning, i form af både styrke og konditionstræning.


Træningen er af en times varighed, hvor vi kommer igennem det meste af kroppen. Der benyttes cirkeltræning hvor vi bl.a. anvender klinikkens mange fitnessmaskiner.


Alle kan være med da træningen tilrettelægges individuelt.


Pris 100 kr pr. gang (Sygesikringen Danmark yder tilskud på ca 50%)

GLA:D: Knæ og hofte


Godt liv med artrose i Danmark. Artrose/Slidgigt i knæ eller hofte.


Ved uddannelse og træning med GLA:D-konceptet har du mulighed for at forbedre din funktion og reducere din smerte i dit knæ eller din hofte og dermed opnå en højere livskvalitet.


Dem der har fuldført GLA:D tager færre smertestillende tabletter og en ud af tre er helt stoppet med at tage smertestillende. Effekten kan stadig ses efter 1 år.


Træningsopbygning:


Du kommer til at træne i 6-8 uger, 2 gange om ugen, i ca 1 time pr gang. Træningen er opbygget som cirkeltræning. Derudover vil der to gange blive undervist i hvad artrose er.


Træningen er individuelt tilpasset af vores GLA:D certificerede fysioterapeuter.


Foruden træningsforløbet møder du fysioterapeuten, hvor du bliver testet og re-testet samt bliver introduceret til træningen og faciliteterne.


Holdets størrelse er max 8 deltagere.


Pris for hele forløbet ca. 2800 kr (Sygesikringen Danmark yder tilskud på ca 50 %)

Knæhold:


Træningshold med fokus på at styrke alle muskler der er relevante for din stabilitet/styrke i dit knæ.


Fokusområder i træningen:

stabilitetstræning for dit knæ – hvad en god stabilitet kan betyde for hele din krop.

Styrketræning af alle relevante muskler i kroppen, der har betydning for at du kan ”styre” dit knæ.

Helkropsøvelser – hvad er muskelslynger og hvorfor vi skal have fokus på det i træningen.

Balancetræning

Forebyggende træning i forhold til artrose (slidgigt)


Træningen indeholder opvarmning på cykel, gangbånd, crosser eller stepper.

Stabilitetstræningen foregår på forskelligt underlag og med fx brug af bolde, balancebræt eller lign.

Styrketræningen er med egen kropsvægt, elastikker, kettlebells, maskiner og bolde.


800 kr for 8 lektioner a’ 60 min (Sygesikringen Danmark yder tilskud på ca 50%)

Fødselsforberedelseshold:


En graviditet er altid en omstilling for en kvindes krop såvel biomekanisk som hormonelt.

Holdet har fokus på den gravide krop samt at forberede kroppen til fødslen og tiden efter fødslen.

Træningen indeholder stabilitet og styrke samt smidighed og der anvendes elementer fra yoga og pilates.


Træningen kan påbegyndes fra ca 2. trimester og helt frem til fødslen.


800 kr for 8 lektioner a’ 45 min (Sygesikringen Danmark yder tilskud på ca 50%)

Barselshold:


Målet med barselsholdet er at få dig tilbage i form efter fødslen.


Der vil være særligt fokus på:

Bækkenbunden

Mave og rygmuskulatur

Løfteteknikker

Ammestillinger

Afspænding til mødre der har søvnløse nætter


Træningen kommer til at bestå af bækkenbundstræning, styrke og stabilitet og indeholder elementer fra yoga og pilates.


Der trænes på små hold og dit barn er meget velkommen og bliver inddraget i træningen, hvis det ikke lige sover.


Der er også mulighed for at tilrettelægge forløb med mødregrupper.


800 kr for 8 lektioner a 45 min (Sygesikringen Danmark yder tilskud på ca 50%)

Vederlagsfrie hold


I klinikken tilbydes vederlagsfri holdtræning. Træning er for alle mennesker, som hører ind under vederlagsfrie diagnose grupper, som f.eks.  sklerose, parkinson, apopleksi, ledegigt og polyneuropatier.


Nogle af holdene er delvist diagnose opdelt, således at du kan træne sammen med andre med samme diagnose som dig. Træning vil tage udgangspunkt i diagnose samt i individuelle problemstillinger så meget som muligt.


Træningen foregår på små hold eller i vores træningscenter, hvor således tungere træning vil indgå med maskiner.